ONLINE ALKOHOLBEHANDLING – SÅDAN KOMMER DU I GANG
Du behøver ikke en henvisning. Du skal blot tage det første skridt:
- Start din forandring: Vi lægger en plan sammen, og du starter din behandling via Teams.
Alternativt kan du booke et fysisk møde hos en af KABS afdelingerne Valby, Gentofte eller Hvidovre. Fysisk fremmøde til lægesamtale er nødvendigt hvis du ønsker medicinsk behandling.
ER DET NU?
Spekulerer du på, om glasset bliver fyldt lidt for ofte, og har du svært ved at ændre mønsteret selv?
Online alkoholbehandling er et tilbud er til dig, der ønsker at genvinde kontrollen eller skære ned på dit forbrug.
TAG FAST I OS NU
Gennem videosamtaler via Teams samarbejder du med en professionel rådgiver om at kortlægge dine behov og lægge en personlig plan, der holder i hverdagen, så du kan opnå de vaner, du drømmer om.
Ring på tlf. 7174 9191 og kom i gang når det passer dig.
Telefontid:
Mandag – onsdag: 09:00 – 20:00
Torsdag – fredag: 09:00 – 14:00
RING TIL OS
BEHANDLING FRA DIN STUE
Der er noget særligt ved at kunne se den person, man taler med – det skaber tryghed og bedre forståelse.
Med online behandling slipper du for transporttid eller lange afstande- og kan i stedet møde din behandler via computer, tablet eller smartphone, uanset hvor du befinder dig. Vi bruger Teams som platform, og du kan deltage både fra en computer eller din telefon.
Vi guider dig sikkert igennem teknikken i Microsoft Teams, og allerede ved første samtale lægger vi rammerne for dit forløb, så du er helt tryg ved processen.
DOKUMENTERET EFFEKT OG FLEKSIBILITET
Forskningen underbygger, at online støtte er fuldt på højde med fysiske møder, når målet er at reducere alkoholforbruget. Du får den samme faglige ekspertise, men i rammer der er både diskrete og fleksible. For mange gør netop hjemmets trygge rammer det nemmere at holde fokus og skabe de forandringer, der skal til.
Nogle gange kræver det ikke det store setup at bryde en dårlig vane – målrettede samtaler kan være præcis det skub, du har brug for.
RING TIL OS
