HAR DU PROBLEMER MED ALKOHOL?
Uanset om du er afhængig af alkohol eller ”bare” drikker for meget, går det udover din krop og dine omgivelser.
Vil du vide mere?
Ring os op
FÆRRE GENSTANDE – MANGE FORDELE
Det har en mærkbar effekt på både krop og sind, når du skærer ned på alkoholen. Her er de vigtigste gevinster:
-
Mere energi og bedre humør: Mindre alkohol gavner dit mentale velvære. Du vil opleve mere overskud og et bedre humør i hverdagen.
-
Bedre sexliv: Sundere alkoholvaner har en positiv indvirkning på både potensen og fertiliteten.
- Stærkere relationer og nærvær: Når du drikker mindre, får du mere overskud til dem omkring dig. Det skaber et bedre fundament for familielivet og dine venskaber, fordi du er mere nærværende, stabil og klar i din kommunikation. Du undgår konflikter relateret til alkohol og får mere kvalitetstid sammen med dine nærmeste.
- Stærkere helbred: Du vil hurtigt opleve en positiv effekt på dit almene helbred. På lang sigt mindsker du risikoen for en lang række alkoholrelaterede sygdomme.
-
Bedre søvnkvalitet: Alkohol forstyrrer din nattesøvn. Når du drikker mindre, opnår du en dybere og mere sammenhængende søvn.
-
Skarpere koncentration: Dine evner til at lære nyt, huske og koncentrere dig bliver markant bedre, hvilket hjælper dig med at præstere optimalt.
-
Sundere udseende: Din hud og dit ydre trives bedre. Samtidig slipper du for dårlig ånde, og det bliver lettere at holde en sund vægt.
GRATIS ALKOHOLBEHANDLING
Alle har ret til gratis alkoholbehandling. Du kan få behandling i KABS uanset hvor du bor. Det er din kommune, der betaler behandlingen, men det betyder ikke, at du skal oplyse dit navn til kommunen, hvis du ikke har lyst til det. Du vælge at være anonym, overfor både kommunen og KABS,, hvis du ønsker det, så længe du ikke har behov for medicinsk behandling.
Du kan også være delvist anonym, hvor KABS kender din identitet, så vi kan understøtte behandlingen medicinsk, men med anonymitet overfor din kommnue.
Du kan også vælge at indskrive dig uden anonymitet, hvor du er kendt af både KABS og din kommune. Det har ingen indflydelse på din behandling i KABS hvad du vælger – blot kan fuld anonymitet begrænse den medicinske behandlingsmulighed.
Vil du vide mere?
Ring os op
BEHANDLING SOM PASSER TIL DIG
I KABS sammensætter vi behandlingen, så den passer til dig. Vi arbejder hen imod din personlige alkoholmålsætning. Et mål kan også være at drikke mindre, eller opnå afholdenhed – evt. i en periode.
Du kan vælge en lokal afdeling, og vil blive mødt at professionelt og erfarent personale. Vi har flere faggrupper, der kan deltage i behandlingen, herunder læger, sygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger, psykologer og psykiatere.