Et forløb der styrker dig – og din relation

I vores pårørendeforløb får du konkrete redskaber til at støtte din nære – og samtidig passe på dig selv.

Hvem kan deltage?

Er du over 18 år og pårørende til én der har et problematisk forbrug af rusmidler, har du  mulighed for at deltage i vores gruppeforløb til pårørende.

Ved deltagelse kan du forvente at få:

  • Effektive kommunikationsstrategier

Du får redskaber til at kommunikere mere konstruktivt med din nære, hvilket kan bidrage positivt til jeres relation.

  • Bedre forståelse og konkrete værktøjer

Du bliver klædt på med viden og strategier til at støtte din nære i processen mod forandring.

  • Forbedret trivsel og selvomsorg

Du støttes til at passe bedre på dig selv, sætte sunde grænser og finde en god balance mellem dine egne behov og din rolle som pårørende.

Hvad er CRAFT?

I pårørendeforløbet anvendes den evidensbaserede metode CRAFT, som vores behandlere er uddannet i.

Du kan læse mere om CRAFT-metoden og dens effekt for pårørende og deres nære, i denne artikel skrevet af Anette Søgård – professor i alkoholforskning på Syddansk Universitet her (STOF_nr._48_-_CRAFT_-_et_tilbud_til_pa__roerende_til_personer_med_et_alkohol-_eller_stofproblem__der_samtidig_er_noelende_overfor_behandling.pdf)

Praktisk:

  • Op til 10 deltagere pr. gruppe.
  • Løbende optag.
  • Individuel for-samtale med gruppeleder forinden opstart.
  • Seks tematiserede gruppesessioner.

Ring eller skriv meget gerne til os for mere information eller aftale om opstart.

Ring os op Skriv til os
KONTAKT
Har du brug for hjælp?

Så ring på 7174 9191 eller skriv til os.

Telefontid mandag til fredag: 09.00 – 14.00.

Et overforbrug af rusmidler kan være svært at få under kontrol, derfor tilbyder vi et skræddersyet behandlingsforløb.

Tag det første skridt og start din behandling i dag.

    RING OP

    Tak for din henvendelse.

    Din besked er nu sendt til KABS og du hører fra os snarest muligt.

    Du er også velkommen til at ringe på tlf. 7174 9191, man-fredag 09.00-14.00.

    Luk