AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING
Ambulant alkoholbehandling er behandling, hvor du ikke er indlagt, men deltager i behandlingen uden at overnatte på stedet.
Det betyder, at du besøger behandlingsstedet i fastsatte aftaler, f.eks. flere gange ugentligt eller ugentligt, afhængigt af behandlingsbehovet.
HVAD ER AMBULANT BEHANDLING?
Ambulant alkoholbehandling er en form for medicinsk, terapeutisk eller psykologisk behandling, der kan være en effektiv måde at hjælpe dig med at håndtere dine udfordringer og arbejde mod bedring. Behandlingen kan omfatte terapi, medicinadministration, rådgivning, støttegrupper og livsstilsinterventioner.
Fordelene ved ambulant behandling inkluderer muligheden for at opretholde en mere normal daglig rutine, fortsætte med arbejde eller skole og have støtte fra venner og familie.
Det er dog vigtigt at bemærke, at ikke alle kan behandles ambulant, og nogle kan kræve indlæggelse eller intensiv behandling.
HVEM VARETAGER BEHANDLINGEN?
Den ambulante alkoholbehandling foregår hos KABS Gentofte, KABS City og KABS Stjernevang, hvor du er tilknyttet et specialiseret tværfagligt team.
Vores teams består som udgangspunkt af socialrådgivere, pædagoger og sygeplejersker. Herudover er der tilknyttet psykiatere, læger, psykologer og psykoterapeuter.
Teamet har ansvaret for din samlede sociale og sundhedsfaglige behandling, dvs. planlægning, gennemførsel, evaluering og dokumentation.
Forløbet tager udgangspunkt i dine behandlingsmål, som laves sammen med dig i starten af din behandling.
HVORDAN FINANSIERES
DIN BEHANDLING?
Behandlingen er gratis for dig, da finansieringen foregår via din kommune.
Alle har ret til gratis ambulant alkoholbehandling i Danmark. Vores mål er sammenhæng i behandlingen.
MULIGHED FOR AT VÆRE ANONYM
Du har tre muligheder ifht. at modtage behandling i KABS:
- Du kan vælge ikke at være anonym overfor hverken KABS eller din kommune.
- Du kan vælge at vælge at være delvist anonym – hvilket betyder at du er identificeret overfor KABS, men er anonym overfor din kommune.
Skal du have medicinsk behandling, er det nødvendigt at KABS kende din identitet, for at kunne ordinere medicinen. - Du kan vælge fuld anonymitet overfor både KABS og overfor din kommune, hvor du kan bruge dæknavn.
ET TYPISK BEHANDLINGSFORLØB I KABS
1. Forsamtale
Forsamtalen hos KABS er helt uforpligtende, og kan ske anonymt – eventuelt i dit hjem.
Ved forsamtalen får du information om, hvordan et individuelt behandlingstilbud kan tilrettelægges.
Vi informerer også om dine rettigheder, herunder frit valg af behandlingstilbud.
2. Indskrivning
Vores tilbud om behandling er gratis, og du kan vælge at være anonym ved indskrivningen.
3. Kortlægning og udredning
Under kortlægning for alkoholafhængighed har du samtaler med læge, behandler og evt. psykolog. Kortlægningen afsluttes med at vi i samarbejde formulerer målsætningen for behandlingen.
4. Behandling
Behandlingen tilrettelægges altid individuelt.
Efter en eventuel afrusning – for det meste hos os, tilbydes du et terapeutisk behandlingsforløb.
Dette kan bestå af individuelle samtaler, gruppedeltagelse, udredning, medicinsk og terapeutisk behandling samt en arbejdsbog der understøtter din behandling. Du kan tilknyttes psykolog eller psykiater efter vurderet behov og motivation.
5. Afslutning, opfølgning og evt. efterbehandling
Når du har nået dit mål, afsluttes behandlingen. Efter behov tilbyder KABS efterbehandling
Vil du høre mere?
RING OS OP
Så ring på 7174 9191 eller skriv til os.
Et overforbrug af rusmidler kan være svært at få under kontrol, derfor tilbyder vi et skræddersyet behandlingsforløb.
Tag det første skridt og start din behandling i dag.