Vi har brug for at lære vores krop & følelser at kende

Det er torsdag, klokken er 16.30 og en håndfuld mænd sidder klar med deres hænder hvilende på lårene. De afventer den klare lyd fra yogaklokken der om et øjeblik markerer starten af dagens første lille meditation. Man kan kun svagt ane bilerne summe forbi ude på gaden, og ellers sidder mændene der i meditationens stilhed. Yogaklokken lyder igen og markerer at det er tid til at de “finder tilbage” fra stilheden men også at det er tid til at gå videre i dagens program.

En gruppe med fokus på krop og følelser

Følelsernes intelligens gruppe (FI) er en gruppe der er skabt, for at klæde deltagerne kropsligt og mentalt på, til bedre at kunne forstå og håndtere følelser. Igennem et otte ugers forløb præsenteres deltagerne for seks udvalgte grundfølelser: Glæde, vrede, sorg, frygt, jalousi, og kærlighed. Her er viden omkring de fysiologiske mekanismer i hjernen og hvordan de hænger sammen med hvad vi mærker i kroppen, et gennemgående tema. Formålet er her at empower deltagerne og med det menes at skabe vækst for, indsigt og selvforståelse gennem en kropslige og oplevelsesbaseret erfaring, så deltagerne styrkes i deres fornemmelse og kontrol over eget liv med hensyn til personlighed, opmærksomhed og motivation. Dette sker ved at give deltagerne konkret faktuel viden og håndterbare redskaber til selv at kunne genkende de følelser de mærker i kroppen og agere hensigtsmæssigt ud fra dette i øjeblikket.

 

Følelserne ind i kroppen

Vores følelser fylder os med information, de giver os en vigtig erkendelse om os selv, vores relationer til andre og vores verden. De indikerer kort sagt, at der er noget vi skal være opmærksomme på og ikke mindst reagere på.

Som misbruger vil/kan man ofte opleve det som værende vanskeligt at forholde sig til denne erkendelse og opmærksomhed på egne følelser. Det kan skyldes at man igennem længere tid har påvirket sin bevidsthed, måske fordi man netop, af den ene eller anden grund, ønsker at flygte fra de kropslige signaler man mærker. Eller måske af den helt modsatte grund, nemlig at man simpelthen intet mærker. Flere studier understøtter netop denne væsentlige erkendelse, som FI gruppen netop har afsæt i, nemlig at flere med misbrug oplever nedsat kropsbevidsthed og kropslig kontrol og derfor har svært ved at mærke eller forstå deres krops signaler.

Hjernen og kropslig læring

Ved at kende til ”hjernens logik”, kan denne oplæres til mere hensigtsmæssige reaktioner og handlinger. Dette lykkes bedst hvis man samtidig har et fokus på at integrerer kropslige øvelser. Under hver gruppesession er der én eller flere kropslige øvelser, det kan være bevægelsesøvelser, mentale øvelser og åndedrætsøvelser, disse præsenteres og afprøves sammen med deltagerne.

En deltager i gruppen har under forløbet bl.a. spurgt ”hvorfor det er så vigtigt at trække vejret dybt”?

Med en kort simplificeret viden omkring det autonome nervesystem, kombineret med en åndedrætsøvelse der træner det dybe åndedræt, blev svaret pludselig mere håndgribeligt. Kombineret med de fysiske øvelser, blev resultatet en kropslig læring og en mærkbar meningsoplevelse hos deltagerne.

Kroppen er defineret gennem sine handlemuligheder; Styrkes den og får den flere ”færdigheder” og handlemåder, så vil verden opleves ud fra dette nye ståsted. Er det modsatte tilfældet; hvor kroppen er svag og med begrænsede handlemuligheder, så vil verden kunne opleves mere begrænset.

Gruppedeltagerne opfordres derfor til at prøve de forskellige øvelser af der hjemme og vende tilbage til gruppen omkring hvilken øvelser de kan bruge og hvilke der ikke fungerer for dem. Hensigten er her at øge deltagernes kropsbevidsthed og tro på egne evner (self-efficacy).

 

Tilbage til mændene i FI gruppen

Efter at have gennemgået de otte ugers forløb spørger en af deltagerne til den afsluttende session om det er OK at han læser en sms, som han har sendt til sin datter, højt for gruppen. I sms’en beskriver han sin stolthed og kærlighed til sin datter, han takker hende for den hun er og det de har sammen. Med tårer i øjnene kigger deltageren op fra sin telefon og på resten af gruppen. Her fortæller han de andre deltagere at han ikke var i stand til at udtrykke sig på denne måde omkring følelser før han deltog i gruppen og at det har haft en kæmpe betydning at de har været flere om at lære det sammen. Alle i gruppen er tydeligvis berørte af hele situationen og samtidig nikker de genkendende til, at de hver især tager det med sig, hvordan de oplever og registrerer deres følelser og ikke mindst at kunne sætte ord på dem overfor deres omgivelser.

Dette er et virkelig godt eksempel på validering af følelser og hvordan deltagerne anerkender hinanden og ikke betvivler ægtheden af hvad de hver især føler. Tværtimod tillader de hver især at mærke og give plads til følelserne, og kan derfor fremkalde de genkendelige følelser hos sig selv, i en situation som beskrevet i ”sms-situationen” ovenfor. Her igennem kan de tilkendegive og vise over for de andre gruppemedlemmer hvad og hvordan de hver især mærker og oplever situationer fra hinandens og egne liv.

At lære at sætte ord på sine følelser er en ny erkendelse for mange af deltagerne, og igennem FI gruppen har de nu også gjort sig deres egne erfaringer med at arbejde specifikt og koncentreret med at udtrykke deres følelser over for dem selv men også i en gruppesammenhæng hvor de har, kunne spejle sig i hinandens udtryk og oplevelser.

Vores følelser er vores egne men vi er ikke alene om at føle noget. Og nogle gange skal vi øve os på det både sammen og hver for sig.

 

____

Skrevet af:
KABS City, Rikke Skogstad Allen