Tre hurtige om datadreven behandling
Interview med Rasmus Axelsson af Ida Routhe
Hvem er datadreven behandling især relevant for?
Datadreven behandling er væsentlig ift. alle de offentlige ydelser, vi har svært ved at levere, fordi borgerne ikke ønsker eller er forhindret i fysisk fremmøde. For en angstramt, der ikke tør gå ud af døren, vil det f.eks. være oplagt med et systematisk, struktureret behandlingsprogram, som kan gøre dem fortrolige med at komme ud af hjemmet. Det vil også være relevant for de målgrupper, der ikke spørger kommunen om hjælp, men i stedet søger hjælp på nettet. De vil kunne få gavn af synlige behandlingstilbud drevet af ordentlige aktører som kommunerne eller staten.
Hvem er datadreven behandling mest til gavn for – brugerne eller de professionelle?
Min overbevisning er, at datadreven behandling er mest til gavn for brugerne. Der vil være en gruppe af brugere, som vil være tiltrukket af den her teknologi i højere grad end at møde op et sted og få face-to-face-behandling. Det kan f.eks. være udsatte mennesker, som har svært ved at strukturere deres hverdag, og som kan få støtte af digitale værktøjer, der kan påminde dem om at stå op, gå i bad etc. Det kan motivere nogen at registrere deres daglige aktiviteter, hvis de derigennem får anerkendelse for det, de gør. Vi kender det allerede fra rygestop-apps, som siger, at nu har du været røgfri i 30 dage, og du har sparet så og så mange penge – det motiverer til at blive ved.
Hvor er vi om fem år på det her område?
Om fem år tror jeg, vi i Danmark slår igennem med, at vi har egentlige behandlingstilbud, som er helt digitale. Der vil være e-behandlingsprogrammer i forskellige varianter rettet mod forskellige målgrupper. Jeg tror også, der om fem år vil være en lang række gode og dårlige eksempler på big-data-analyser, og så vil der være flere eksempler på, at big-data er blevet misbrugt.