Kønnede tendenser i brug af præstationsfremmende medicin
I et nyt forskningsprojekt undersøger antropolog og lektor på Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, Jeanett Bjønness, studerendes brug af præstationsfremmende medicin.
Af: Louise Skotte Møller
Selvom udbredelsen i Danmark endnu er ukendt, viste en undersøgelse fra DJØF i 2017 at omtrent 8 % af studerende bruger præstationsfremmende medicin som ritalin, betablokkere og koffeinpiller. Og så viste et andet interessant perspektiv sig: Der er en klar kønsopdeling i forhold til præstationsfremmende stoffer, der bruges.
Forskellige stoffer, forskellige motivationer
DJØF-studiet viste, at hvor mænd i højere grad bruger ritalin, bruger kvinder oftere betablokkere. Og der er også forskelle i motivationerne til, hvorfor man kønnene gør det.
“Betablokkere er en medicin mod eksamensangst,” forklarer Jeanett Bjønness. “Kvinderne gør det for at normalisere sig og komme på niveau med de andre, hvorimod mænd tager ritalin for at avancere sig og blive den bedste. Det legitimeres altså også på to forskellige måder.”
Hun forklarer, at hvor mændene i hendes studie oftere er tilbøjelige til at se konkurrence som en god ting, og ritalin som et middel til at højne deres præstation, synes kvinderne, at konkurrence er problematisk og ekskluderende. Derfor føler de også, at de snyder, når de bruger præstationsfremmende medicin. Mænd derimod synes i højere grad, at de gør dét, der skal til.
“Begge køn synes, at det er udfordrende at være i uddannelsessystemet, men de opfatter det på forskellige måder og medicinerer også derefter,” siger Jeanett Bjønness og tilføjer, at der er tale om en kategorisering, og at virkeligheden selvfølgelig ser mere nuanceret ud.
Strukturelle løsninger
Men hvad skyldes disse tendenser, og hvor skal løsningerne findes? Jeanett Bjønness kobler det til præstationssamfundet, det neoliberale individfokus og ikke mindst til hvordan præstation portrætteres i medierne, som skaber urealistiske forventninger til sig selv hos de studerende.
“Kvinder sygeliggøres for eksempel i højere grad i medierne, hvis de præsterer på niveau med mændene – som det f.eks. kan ses i mediediskussionen om “12-tals piger” og perfekthedskultur. Og det spejler kvinderne sig i,” forklarer Jeanett Bjønness.
Hun påpeger, at mange, særligt kvinder, prøver at løse det med individuelle strategier som at melde sig til mindfulness og eksamensstresskurser.
“Men her taler vi altså om strukturelle problemstillinger, og løsningerne skal derfor også findes strukturelt. Det kræver et opgør med konkurrencekulturen, fremdriftsreformen, og, som Knud Romer har sagt, at behandle unge som ‘human resources’. De forventninger kan alle mennesker jo ikke leve op til, og det skal de heller ikke.”