KABS tilbyder gratis og professionel ungebehandling for opioid misbrug
Er du ung og har et opioid misbrug?
KABS tilbyder gratis, individuelt tilpasset ungebehandling for opioidmisbrug, der kan hjælpe dig med at komme ud af dit misbrug. Vi tilbyder en kombination af sundhedsfaglig, medicinsk og socialfaglig misbrugsbehandling, der er skræddersyet til dine individuelle behov.
Mange behandlingssteder har ikke medicinsk behandling til unge – men hos KABS behandler vi alle med et behandlingskrævende misbrug – også med substitutionsmedicin mod opioider hvis der er behov for dette.
Vil du høre mere og behandlingen og mulighederne i KABS – så kontakt os:
Ring os opHvad er opioidmisbrug?
Opioider er en gruppe smertestillende medicin, der kan være særdeles vanedannende.
Medicinen kan normalt kun fås på recept fra lægen, men de kan også købes illegalt.
Opioidmisbrug kan have alvorlige konsekvenser for din sundhed, dit sociale liv og din uddannelse.
Hvad er opioider
Opioider findes i mange former, men mange kender dem typisk som piller.
Der er mange handelsnavne, og nok ligeså mange slang-navne for denne gruppe
Opioider som piller er oftest smertestillende medicin, fx. :
- Morfin
- Oxycodon
- Tramadol
- Ketogan
- Codein
- Metadon
- Dolol
- Fentanyl
Opioider findes også i den mere “oprindelige form“, oftest i form af opium og heroin, som begge er udvundet af planter. Dette er typisk fremstillet som rusmiddel og sælges illegalt.
Bruger du opioider, som ikke er fremstillet som lægemiddel, og udskrevet på recept til dig, så er der tale om et misbrug. Bruger du din egen medicin på en måde der ikke er aftalt med lægen, kan der også være tale om et misbrug. Fx. i større mængder en aftale, eller samlet sammen på færre gange med mere medicin – med henblik på andet end fx. smertelindring. Opnår du en rus, har du formodentligt typisk brugt det på en måde der ikke er hensigtsmæssig.
Hvad tilbyder KABS?
KABS tilbyder en bred vifte af behandlingsmuligheder – heriblandt ungebehandling for opioidmisbrug.
Vi tilbyder bl.a.:
- Støtte og rådgivning: Vi tilbyder støtte og rådgivning til både dig og dine pårørende. Ønsker du behandling, kan du starte med en rådgivende samtale, hvor du kan høre nærmere om vores tilbud.
- Individuel behandling: Vi tilbyder individuel behandling og samtaler, hvor du kan tale med en behandler eller terapeut om dine tanker, følelser og adfærd.
- Gruppebehandling: Vi tilbyder gruppebehandling som en del af din samlede behandling, hvor du kan møde andre unge, der har lignende oplevelser som dig.
- Familiebehandling: Vi tilbyder at inddrage din familie, hvor du og din familie kan få hjælp til at håndtere dit misbrug. Er du over 18 år, inddrages kun andre – også familie – hvis du giver samtykke til dette.
- Medicinsk behandling: Vi tilbyder medicinsk behandling, der kan hjælpe dig med at håndtere abstinenser og cravings.
Hvordan kommer jeg i gang?
Hvis du er interesseret i at få hjælp til dit opioidmisbrug, kan du kontakte KABS. Vi tilbyder en gratis og uforpligtende samtale, hvor du kan fortælle os om din situation. Vi vil derefter hjælpe dig med at finde den rette behandlingsmulighed for dig.
Vi er her for at hjælpe dig!
KABS er en landsdækkende organisation, der tilbyder gratis, professionel og anonym hjælp til unge med misbrugsproblemer. Vi har mere end 30 års erfaring med at hjælpe unge med at komme ud af deres misbrug og få et meningsfuldt liv.
Du er ikke alene!
Der er mange unge, der har et opioidmisbrug. Men der er også mange, der har fået hjælp og er kommet ud af deres misbrug. Med den rette hjælp kan du også få et liv uden misbrug.
Kontakt KABS i dag og få den hjælp, du har brug for!
Kontakt KABS i dag og få den hjælp, du har brug for!
Ring os op