”Ikke alle kan være klient i vores system”

Nanna Mik-Meyers forskning viser, at indsatsen over for udsatte borgere i Danmark er præget af tre rationaler, som kan kollidere og gøre arbejdet usammenhængende. Mere viden på tværs kan være løsningen.

Af Rebecca Broholm-Little

Konferencens første oplægsholder Nanna Mik Meyer, prodekan og professor i sociologi på Copenhagen Business School, ridser dilemmaer i arbejdet med socialt udsatte skarpt op. Dilemmaerne opstår i snittet mellem tre rationaler omhandlende bureaukrati og lovgivning, økonomi og effektivisering samt det psykologiske og pædagogiske arbejde med borgeren.

”Rationalerne eksisterer side om side. I det gode arbejde forsøger man hele tiden at balancere dem, så en af rationalerne ikke dominerer for meget,” siger hun.

Men i Nanna Mik-Meyers forskning om de 20.000 mest udsatte borgere i Danmark, der alle har komplekse problemstillinger, er denne balanceakt ikke altid nem:

”Lederne kan nemt komme til at fokusere på økonomien, socialrådgiverne på lovgivningen og pædagogerne på relationsarbejdet uden nok opmærksomhed på de øvrige rationaler. Og det kan skabe masser af problemer i det praktiske arbejde”.

Fokus på ressourcer er en barriere

Udover vigtigheden af at have viden om alle tre rationaler, har Nanna Mik-Meyer også identificeret en anden udfordring i arbejdet med socialt udsatte borgere:

”Den største barriere med socialt udsatte er, at arbejdet er organiseret med udgangspunkt i, at de har ressourcer – og flere end de har. Vi bliver nødt til at erkende, at der er en gruppe i vores samfund, der mangler de ressourcer, der kræves for at være klient i vores system.”

Hun fortsætter: ”Der er mennesker der periodisk ikke kan magte ret meget. De formår ikke jobcentret og bliver som konsekvens trukket i deres kontanthjælp. De får ikke lagt penge til side, så de kan købe den medicin, de skal have for ikke at blive psykotiske. Der er mennesker der faktisk har brug for at andre administrer deres husleje mv. Nogle vil mene, at det er at gå for langt. Jeg mener, at den form for hjælp er en håndsrækning til mennesker, der ikke kan selv”.

Sammenhængsreformen kan blive en win-win 

I efteråret 2018 rullede regeringen ”sammenhængsreformen” ud, som netop skal afhjælpe at ”borgeren bliver klemt mellem systemer, som ikke hænger sammen”[1]. Kan denne reform virkelig skabe sammenhæng for de mest udsatte borgere eller er det bare gammel vin på nye flasker?

”Der er mange fine ting i sammenhængsreformen; ikke mindst det forhold, at systemet skal være sammenhængende set fra et borgerperspektiv. Det er ikke hensigtsmæssigt, når udsatte skal have styr på ti forskellige offentlige ansatte på en gang. Det er både menneskeligt og økonomisk alt for ressourcekrævende. Det element vil gavne de mest udsatte,” siger Nanna Mik-Meyer.

[1]https://www.fm.dk/publikationer/2018/sammenhaengsreformen-mere-frihed-tillid-og-tryghed