Velkommen til KABS Gentofte

Til dig der har et alkoholproblem

KABS tilbyder hjælp med alkoholproblemer

Drikker du for meget? Alkoholproblemer kan inddeles i forskellige sværhedsgrader stigende fra Alkoholstorforbrug over Skadeligt forbrug til Afhængighed.

Til dig der er pårørende

Hjælp til pårørende til drikkende

Hjælp og støtte til dig der er pårørende til en der drikker, er afgørende for dit velbefindende. I KABS tilbyder vi hjælp til pårørende, så du får bedre livskvalitet, og evt. støttet din pårørende i behandling.

Til dig der er behandler

Information til professionelle og behandlere

Information og sparring til behandlere og professionelle der har kontakt til alkoholmisbrugere, pårørende etc..

Til virksomheder

Hjælp til virksomheder og deres ansatte

KABS tilbyder rådgivning og sparring i forhold til håndtering af medarbejderes alkoholmisbrug. Vi kommer gerne ud til virksomheden og rådgiver omkring ”den svære samtale”, jeres alkoholpolitik etc.

Gratis alkoholbehandling
Ring på 7174 9191

Hvad kan vi tilbyde i KABS Gentofte?

•  Vi tilbyder gratis behandling med minimal ventetid.

•  Behandlingen kan foregå helt eller delvist anonymt.

•  Kræver ingen henvisning fra egen læge.

•  Du kan henvende dig direkte på en af vores afdelinger eller telefonisk.

•  Behandlingen foregår ambulant, oftest uden indlæggelse ifbm. evt. afrusning, så du fortsat kan passe dine daglige gøremål eller evt. arbejde.

•  Alle tilknyttes en alkoholbehandler, der tilbyder ugentlige behandlingssamtaler.

•  Vi tilbyder, at inddrager pårørende, eller tilbyder dem selvstændig støtte.

•  Der er mulighed for efter behov at tilknytte sundhedsfaglige og socialfaglige elementer,  fx speciallæger i psykiatri eller psykologer.

KABS Gentofte_v3

Hvornår drikker man for meget?

misbrug, behandling, konference

Har jeg et alkoholproblem?

En tommelfingerregel er, at du drikker for meget, når du selv eller dine pårørende bliver kede af det, eller bekymrede over den måde, du drikker på.
Det kan være dig selv, din familie, dine venner eller kollegaer der reagerer. Det gælder uanset om du kun drikker for meget en gang i mellem, eller om det er noget, der sker hver dag.

Ifølge Sundhedsstyrelsen bør kvinder højst drikke 7 og mænd højst 14 genstande om ugen. En genstand svarer til 1 øl eller 1 glas vin.
Hvis man holder sig under 7/14 genstande om ugen, har man lav risiko for at få skader og forhøjet risiko for alvorlig sygdom pga. sit alkoholforbrug.
Er du i tvivl om du drikker for meget, kan du tage alkoholtesten her.

Ofte stillede spørgsmål

Koster det noget at komme i behandling hos KABS?

Svar

Nej, behandlingen er helt gratis. Alkoholbehandling er en lovpligtig del af det offentliges og din kommunes service.

Hvor lang tid tager en behandling typisk?

Svar

Længden af behandlingen afhænger meget af den enkeltes situation og samlede behov for hjælp; men typisk tager det fra 3-6 mdr. I denne periode vil der oftest være tilbud om ugentlige møder og opfølgning.

Kan jeg vælge fuld anonymitet?

Svar

Ja, det kan du. Kun du og KABS er de eneste der ved at du er i behandling, hvis du vælger fuld anonymitet.
Hvis du skal have medicinsk behandling eller støtte, skal du give lægerne i KABS adgang til dit cpr.nr., så de kan ordinere medicin. Du kan dog fortsat være fuldt  anonym overfor din hjemkommune.

Kan jeg også få gode råd til at drikke mindre?

Svar

Ja, behandlingen sigter mod at opfylde dine personlige mål. Man behøver ikke at leve ædru for at lykkedes. For KABS er det vigtigste, at du selv er tilfreds, samt opnår at lykkedes med din egen alkohol målsætning.

Det siger vores brugere om KABS Gentofte

Ole er 74, og har via behandlingsforløb i KABS Gentofte lagt
alkoholen på hylden.

Ole´s partner Astrid har modtaget pårørendebehandling i KABS Gentofte, samt været involveret i Oles behandling som daglig støtte.

Ole siger: “Jeg har gennemført en fantastisk forandring i mit liv – det har givet en enorm ændring i mit liv”. Min frue kan godt drikke et glas vin uden jeg gør – det styrker mig faktisk enormt at kunne give hende lov til at leve sit liv med egne valg – mens jeg lever med mine.

“Det er vigtigt at kemien passer mellem behandleren og mig. Jeg har tidligere mødt behandlere jeg overhovedet ikke kunne bruge. Det er ufatteligt vigtigt at blive mødt af én person fra gang til gang – en jeg kunne kende, og som kendte mig. Det lykkedes de med i KABS Gentofte.”

Astrid siger: Sikke en masse energi og tid der frigøres – når man stopper og er ædru igen. Det er ret utroligt. Man er ikke nær så effektiv og frisk om morgenen når man har drukket.

“Jeg har gennemført en fantastisk forandring i mit liv – det har givet en enorm ændring i mit liv”

“Det er vigtigt at kemien passer mellem behandleren og mig. Jeg har tidligere mødt behandlere jeg overhovedet ikke kunne bruge.
Det er ufatteligt vigtigt at blive mødt af én person fra gang til gang – en jeg kunne kende, og som kendte mig. Det lykkedes de med i KABS Gentofte.”

Om jeg ikke resten af mit liv drikker alkohol ved jeg ikke – men det er ikke et problem længere – jeg kan sagtens lade være. Jeg har gode strategier til at kunne stå over. Jeg føler inde i mig selv – at ”det går jo ikke”.

Jeg får ufatteligt megen ros fra min omverden – min læge, min frue og familie. Mine børn er så glade – og jeg bliver så rørt når jeg tænker på det.

Det er meget vigtigt med et netværk – i bred forstand. De roser mig for min forandring.

Der er mange der er misundelige på mig – får jeg at vide. Det støtter mig at vide, at andre oplever min forandring som positiv.

Jeg missionerer ikke – men jeg kan godt finde op at sige ”drik mens du kan – jeg kan ikke tåle det længere – jeg bliver syg – så nu er jeg stoppet.

Selv i min alder – 74 år – har forandringen været fantastisk.

Mange ældre har virkeligt et alkoholproblem – der indtages virkeligt meget i både loger, kirker og til arrangementer hvor man mødes.

Ældresagen? – hvor er deres holdning til vi ældres alkoholforbrug?

Apropos filmen DRUK – den voldsomme energi som udløses (når man drikker) føles rart – og ofte kunne jeg arbejde; men ikke ret godt!

Hvis der sker en åndsvag katastrofesituation – er en halv liter guldøl så det første jeg griber? – Det er det store spørgsmål. Her har jeg fået en række strategier og redskaber med mig fra KABS.

Jeg glæder mig hver gang jeg ser en Nul-øl blive drukket – i de mange sammenhænge hvor man drikker -men måske ikke ønsker at indtage alkohol.

Min veninde sagde en gang – ”Ej Ole – det må du undskylde – der er rom i den is jeg serverede”. Det betyder ikke noget – jeg har jo ikke taget antabus – jeg klarer mig med mine valg og strategier nu. Is med rom og nougat er ikke et problem for mig. Kun mit tidligere druk.

Min frue kan godt drikke et glas vin uden jeg gør – det styrker mig faktisk enormt at kunne give hende lov til at leve sit liv med egne valg – mens jeg lever med mine.

Pårørende Astrid siger:

Der er folk der har kigget anklagende på mig – når jeg har taget et glas vin til middag med min mand – der ikke drikker længere.

Jeg fik ved forholdet til Oles indledning for få år siden at vide af børnene til min kæreste: ”Astrid – det kan du godt glemme – at få ham ædru – vi har allerede prøvet alt”. Jeg insisterede dog – og efter behandling i KABS Gentofte oplever jeg nu at livet med Ole har fået en ny, langt mere positiv karakter.

Sikke en masse energi og tid der frigøres – når man stopper og er ædru igen. Det er ret utroligt. Man er ikke nær så effektiv og frisk om morgenen når man har drukket.

Et typisk behandlingsforløb

1. Forsamtale

En forsamtale er helt uforpligtende, og kan ske anonymt – eventuelt i dit
hjem. Ved forsamtalen, får du information om behandlingen.
Vi informerer også om dine rettigheder, herunder dit frie valg af behandlingstilbud.

2. Indskrivning

Vores tilbud om behandling er gratis, og du kan vælge at være anonym ved indskrivningen.

3. Kortlægning og udredning

Under kortlægning for alkoholafhængighed har du samtaler med læge, behandler og evt. psykolog. Kortlægningen afsluttes med at vi i samarbejde formulerer målsætningen for behandlingen.

4. Behandling

Behandlingen tilrettelægges altid individuelt. Den kan bestå af individuelle samtaler, gruppedeltagelse, udredning, medicinsk og terapeutisk behandling samt en arbejdsbog der understøtter din behandling.

5. Afslutning, opfølgning og evt. efterbehandling

Når du har nået dit mål, afsluttes behandlingen.
Efter behov tilbyder KABS efterbehandling.

KABS Gentofte - Mød en del af Alkohol-teamet

jo-200x200

Jo

Sygeplejerske, alkoholbehandler

Fokus på sundhed, forandring og stabilitet.

dennis-200x200

Dennis

Pædagog, alkoholbehandler

Motiverende og målrettede behandlingssamtaler

gry3

Gry

Socialrådgiver, alkoholbehandler

Spidskompetent ifht. rammer, målsætning og struktur.

johs-200x200

Johannes

Souschef, psykolog, alkoholbehandler

Tilbyder psykologfaglige samtaleforløb

Skriv dit nummer og evt. besked her -
så ringer vi dig op hurtigst muligt

    Du kan evt. skrive dit navn / kaldenavn efter telefonnummeret.
    Vi kontakter dig så hurtigt som muligt.

     

    Ønsker du selv at tage kontakt til os – kan du gøre det på følgende måder:

    E-mail: alkohol@kabs.dk

    Telefon: 7174 9191

    Vi tales ved.

    Mvh.
    Personalet i KABS Gentofte

    Opdateret 02-08-2019

    KABS Gentofte | Callisensvej 34 | 2900 Hellerup

    alkohol@kabs.dk

    Telefon: 71749191