Fra KRAM til KRAMS: Søvn som et medparameter i misbrugsbehandlingen

En af og til overset faktor i misbrugsbehandlingen er søvn. Selvom vi ved, at dårlig eller forstyrret søvn hænger sammen med række psykiske såvel som livsstilssygdomme findes der ikke meget forskning på interaktionen mellem søvn og misbrugsbehandling.

Af: Louise Skotte Møller

Derfor inviterede KABS i år professor i neurofysiologi og overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin, Poul Jørgen Jennum, til at holde en parallelsession om netop dette.

Vi tog en snak med ham efterfølgende, for at forstå, hvorfor og hvordan viden om søvn bør indgå i behandlingsstrategier.

Hovedrengøring

Parallelsessionen hed “Søvn – Den nødvendige hjernevask”. Men hvad betyder det egentligt?

“Hjernen producerer utroligt mange aktiviteter tilført enormt meget energi både i form af blod og ilt og så videre,” fortæller Poul Jørgen Jennum. “Hjernen omsætter bl.a. proteinstoffer, og nogle af disse medfører en ophobning af affaldsstoffer, som skal fjernes for at undgå, at de ophober sig. Vi ved at søvn indgår som en meget central del i den fjernelse. Så det at sove er simpelthen en nødvendig rengøring af hjernen.”

Det at sove er altså essentielt for at få ryddet op i hovedet. Og det er her, at misbrugsstofferne kommer ind.

“Der er ikke nogle af de stoffer, vi kender inden for misbrugsstoffer, der har en søvnforbedrende effekt – og ofte er det modsatte tilfældet,” siger Poul Jørgen Jennum.

Et vigtigt, men underbelyst område

Forstyrret søvn kan bl.a. gå ud over eller forværre ens sociale og psykiske befindende.

“Søvn er en vigtig del i det fordi med en meget forstyrret søvn og døgnrytme så bliver dit liv meget negativt påvirket. Så der er grund til at gøre noget ved det,” opfordrer Poul Jørgen Jennum.

At forstå hvilken rolle søvn spiller for den enkelte i en misbrugssammenhæng er derfor vigtig viden, men området er ikke så belyst, som andre områder.

“Der findes rigtig meget viden om søvn og psykisk sygdom, men der er mindre viden om samspillet mellem søvn og misbrugsstoffer,” siger Poul Jørgen Jennum. “Det er blandt andet fordi, at det er utroligt svært at undersøge hos misbrugere, både fordi det er svært at gennemføre forsøg, men også at få finansiering til det.”

Men når det er sagt, så er søvn langt fra den eneste faktorer, man skal højde for, uddyber han.

Intet magisk håndtag

Poul Jørgen Jennum understreger, at misbrugsproblemer er meget komplekse, og at der ikke findes en faktor, som på simpel vis vil løse hele problematikken. Heller ikke søvn.

“Alle hidtidige tiltag viser, at der ikke er én simpel årsag og ikke én simpel løsning. Der et flerfold af årsager der indgår. Sådan er det med misbrug, såvel som med søvnproblemer. Ingen af delene kan løses med lægemidler alene.”

Selvom det er vigtigt med integration af viden om søvnforhold i behandlingen, kan det ikke stå alene, uden også at indregne andre faktorer i menneskers liv.

“Vi ved fra andre tilsvarende patientgrupper, at deres livsstil og deres liv er meget anderledes. Der er rigtig meget, der er gået i stykker. Det er ikke kun søvnvanerne, der er forskubbede. Hele deres liv, sociale relationer, livsstil, kost, motion og alkoholvaner er det også,” siger Poul Jørgen Jennum. “Så man er nødt til at kigge på flere modaliteter, og det vil altid være afhængigt af det enkelte individ. Man må afdække området og så se på, hvilke håndtag, man realistisk kan tage fat i.”

Fra KRAM til KRAMS

Alligevel har forståelse for søvn i udredningen en rolle at spille, når man afsøger de mange livsstilsmæssige og sociale forhold, der gør sig gældende i et misbrug.

I en tidligere rapport har Poul Jørgen Jennum m.fl. derfor også slået op klingen for at søvn i sig selv skal medregnes som et parameter.

“Dengang ændrede vi KRAM-faktorerne, altså Kost, Rygning, Alkohol og Motion, til KRAMS, hvor S’et for søvn blevet tilføjet,” fortæller han og fortsætter: “Jeg prøver ikke at sætte mig op på en piedestal og sige, at fokus søvn på alene løser alting, for det gør det ikke, men det bør indgå i den samlede helhedsorientering.”