Forsat stigning i sigtelser for kørsel under påvirkning af stoffer
Sidste år sigtede politiets 9.097 bilister for at køre bil under påvirkning af stoffer. Til sammenligning blev 6.057 bilister sigtet for spirituskørsel. Det skriver Jyllands-Posten den 30. september. Mens der i de sidste 6 år er blevet færre sigtelser for ’spirituskørsel’ er antallet af sigtelser for ’narkokørsel’ blevet fordoblet. De tre største stofgrupper i forbindelse med sigtelserne er hash, kokain og amfetamin.
Der bliver imidlertid lavet det samme antal kontroller, hvilket har ført til diskussion af, hvorfor antallet af sigtelser for kørsel under påvirkning af stoffer er steget.
Der skal der gøres mere ud af at udbrede viden om netop sammenhængen mellem kørsel og brugen af stoffer, alkohol og medicin. I alle tre tilfælde er der nemlig særlige forhold man skal være opmærksom på.
Trafikfarlig medicin
I dag behandles en række sygdomme og lidelser med medicin, der kan påvirke evnen til at reagere normalt i trafikken. Disse præparater kaldes trafikfarlige lægemidler og betegner medicin som selv ved lave doser nedsætter din reaktionsevne og dømmekraft. Det kan være stærk smertestillende medicin, sovepiller og beroligende piller mod angst og uro. De fleste trafikfarlige lægemidler er mærket med en rød advarselstrekant, men ikke alle. Derfor kan det være en god ide at slå medicinen op på www.min.medicin.dk hvis man er i tvivl.
Man skal kun anvende trafikfarlig medicin efter ordination fra en læge. Man skal kun køre bil hvis man trods medicinen er i stand til at styre bilen på en fuldt betryggende måde. Hvis man kører bil efter at have taget trafikfarlig medicin, som ikke er ordineret af en læge, gælder politiets regler for narkokørsel.
På Rådet for sikker trafik kan du læse mere om forholdsreglerne ved trafikfarlig medicin og medicin som kan påvirke dine egenskaber til at køre bil. Læs mere her.
Stoffer og kørsel
I Danmark er der med undtagelse af alkohol og cannabis indført nul-tolerance for kørsel under indflydelse af narkotika. Nul-tolerancen gælder også hvis du benytter trafikfarlig medicin som ikke er ordineret af en læge eller hvis du ikke følger ordinationens forskrifter.
I 2017 blev der indført nogle meget lave grænseværdier for mængden af cannabis (eller rettere THC) i blodet, som følge af den politiske godkendelse af medicinsk cannabis. Grænserne for THC er 0,001 mg/kg blod. Måles værdier over 0,001 mg/kg blod overtræder man færdselsloven og straffen udmåles som ved spirituskørsel i en trappemodel afhængig af den målte grænseværdi.
Alt efter hvilket stof man indtager, hvor store mængder og hvor længe man har anvendt stoffet, kan det spores i kortere eller længere tid efter sidste indtagelse. For cannabis, som binder sig til fedtet i kroppen, kan der være tale om at sporingen kan foretages længe efter sidste indtag. Jo lavere grænseværdier man måler på des længere kan man spore cannabis i kroppen. Sporingslængden øges også af testmetoden (spyt, blod- eller urinprøve). Hvis man fx ønsker at spore lave doser af THC (cut-off 20 ng/ml) ved urinstiks kan dette lade sig gøre op til 9 uger efter sidste indtag (hvis personen indtil da har haft et dagligt brug) (kilde: Ferle; www.narkotikatest.dk).
For alle andre illegale stoffer (end cannabis) har man i Danmark en nul-tolerance for kørsel i påvirket tilstand af stoffer. Selvom en del af stofferne har en opkvikkende virkning (fx kokain og amfetamin), har stofferne også en virkning som forringer evnen til at køre bil betydeligt. Da man ikke oplever træthed vil dette få betydning for din evne til at vurdere farlige situationer. Fejlvurderinger, høj fart og overmod er eksempler på adfærd som følge af kokain og amfetamin påvirkning. Brugen af MDMA og Ecstasy kan tilmed give hallucinationer som vanskeliggør bedømmelsen af trafikken.
En stor gruppe af stoffer har en sløvende effekt på centralnervesystemet hvorfor opmærksomhed, reaktions- og koordinationsevne forringes. Træthed gør sig hurtigere gældende under påvirkning af disse stoffer.
Sporing af stofferne ved urinprøver varierer fra få døgn op til flere uger alt efter det enkelte stof og testens grænseværdi. Typisk vil en urinprøve for amfetamin eller kokain kunne spores imellem 4-6 døgn efter indtag, medens beroligende medicin som benzodiazepiner kan spores i op til 10 døgn. Metadon kan spores i op til 14 døgn.
Ved spyttests kan de fleste stoffer typisk spores i et døgn efter indtag.
Kør ikke bil hvis du har taget stoffer
Helt generelt skal du ikke køre bil, hvis du har brugt stoffer for nylig. Du bør endvidere være opmærksom på risikoen ved at køre bil hvis du har et vedvarende brug af et eller flere stoffer.
Viljen til at køre bil selvom du er påvirket er et tegn på risikovillighed og du skal derfor være opmærksom på om brugen af stoffet giver anledning til flere problemer end glæder. Hvis du vil undersøge dit forhold til stofbrug kan du prøve vores stoftest DAST10 her. DAST10 er et internationalt valideret screeningsværktøj for et problematisk brug af stoffer. Det er udviklet af Addiction Research Foundation i Canada og benyttes i hele verden.
Når du har besvaret en række spørgsmål, omregnes dine svar til point og resultatet placeres på en skala for stofbrugets problemomfang. Du kan printe testen ud efterfølgende og søge råd og vejledning hos os eller egen læge, hvis resultatet giver anledning til bekymring. Husk at testen er standardiseret for hele verden og derfor kan give et resultat du ikke kan genkende i dit tilfælde.