Fokus: ADHD i et misbrugsperspektiv

Årets konference sætter blandt andet fokus på ADHD-diagnosticerede i misbrugsbehandlingen. Denne gruppe er nemlig særligt overrepræsenteret i misbrugsstatistikkerne.

Af: Louise Skotte Møller

Det stiller blandt andre svenske forfatter og speciallæge i børne-, unge- og voksenpsykiatri, Björn Roslund, skarpt på. Hans parallel session hedder ‘En livsfarlig diagnose med psykiatriens bedste prognose’.

Den titel skal vi se nærmere på. Vi starter med første led: En livsfarlig diagnose.

“I hvert fald i Sverige har der været tendens til, at man har fokuseret på ADHD som en slags super power, blandt andet fordi mange kendte personer i populærkulturen, f.eks. kunstnere, har ADHD,” fortæller Björn Roslund og fortsætter:

“Og det stemmer på sin vis. Min forskning har vist at det, jeg kalder ‘hjernens pauseskærm’ og ‘dagdrømmeri-netværket’ i hjernen er mere aktivt hos mennesker med ADHD. Men det er også forklaringen på de store problemer, der kan medfølge en ADHD diagnose”.

Undergangsfaktorer

Netop denne forøgede aktivitet hænger sammen med, at det kan være sværere at regulere sine følelser. Og det kan have gennemgribende betydning i en persons liv.

F.eks. påpeger Björn Roslund, at der en række “undergangsfaktorer”, som han kalder det, som er særligt prominente  hos mennesker med ADHD. Det gælder alt fra vanskeligheder i det emotionelle liv, der kan føre til mange forskellige og problemfyldte relationer, men også et besværligt arbejdsliv, fordi ADHD-diagnosticerede ofte har det svært med autoriteter.

Hvor det i barn- og ungdomsårene f.eks. kan give udslag i forhold til oftere at komme fysisk til skade og gennemsnitlig tidligere seksuel debut, kan det i voksenlivet medføre en række livsstils- samt psykiske sygdomme.

Der er f.eks. større risiko for usund levevis, overvægt og blodpropper. Samtidig er der ti gange højere selvmordsrisiko i denne gruppe, og tre-fire gang højere risiko for at udvikle angstsymptomer, depression osv.

Jagten på et rusen eller et forsøg på at dæmpe støjen

Det er også det, der for mange kan ende i et misbrug.

“Faktisk er det 300-500% mere almindeligt, at har du et misbrug, så har du også ADHD, i forhold til ikke-misbrugere,” forklarer Björn Roslund.

Både fordi at mennesker med ADHD oftere eksperimenterer med stoffer, for f.eks. at “dæmpe støjen” i hjernen, men også fordi at hjernens belønnings- og motivationssystemer er mere krævende hos mennesker med ADHD.

“Man søger simpelthen i højere grad et ‘rush’, og der er stoffer jo effektive.” siger Björn Roslund.

Udbredt selvmedicinering

Disse forskellige årsager ligger også til grund for at mennesker med ADHD ofte selvmedicinerer for at løse deres psykiske problemer.

Det kan man høre Danny Reving, speciallæge i psykiatri og ledende overlæge hos KABS,  fortælle om til sin session om på Ungesporet med titlen ‘Unge, stoffer og ADHD’.

“Der vil være mange patienter, der henvender sig til behandling, der i forvejen selv har forsøgt at løse deres problemer med rusmidler med større eller mindre success,” forklarer Danny Reving.

Det kan blandt andet være i form af cannabis eller mikrodoseringer af f.eks. kokain eller amfetamin.

“Oplevelsen med cannabis kan f.eks. være at det giver lidt ro, det hjælper på søvnen, og fra pårørende er der også ofte positive tilbagemeldinger om, at det gør personen mindre stressende at være sammen med,” siger Danny Reving. “I forhold til mikrodoseringer af kokain eller amfetamin, så minder det jo faktisk ofte om den type medicin, vi selv ordinerer til behandling.”

Her er problemet, påpeger han, at selvom effekten måske ligner de medicinske præparater, så er der tale om ukontrollerede rusmidler, hvilket indebærer en række risici i forhold til ikke at kende styrken eller indholdet af stoffet, og at skulle det skaffe fra kriminelle miljøer.

“Og det er jo ikke hensigtsmæssigt, selvom det kan være forståeligt, at ADHD-patienten kan gå af den vej til at finde en løsning” siger han.

Medicin med misbrugspotentiale

Derudover kan selve den ordinerede medicin, der ofte udskrives til mennesker med ADHD, indebære en risiko for, at patienten bliver afhængig.

“Dermed ikke sagt, at man ikke skal behandle denne gruppe medicinsk. Men der skal være et ekstra fokus på brugergruppen og patienten på et individuelt niveau i forhold til hvilken form for medicin, der udskrives, så medicineringen ikke ender i et misbrug,” siger Danny Reving.

Han mener, at der i dag er fokus på ADHD i misbrugsbehandlingen i Danmark.

“Det er efterhånden gængs viden, at når folk henvender sig i misbrugsbehandlingen, så bør man have et øje for, at der med sandsynlighed kan ligge en ADHD diagnose som bagvedliggende årsag.”

Psykiatriens bedste prognose: Krav til dobbeltdiagnosebehandling

Det er dog klart, at disse faldgruber stiller netop krav til behandlingen. Det falder ind under behovet for dobbeltdiagnose perspektivet, som Danny Reving forklarer.

“Der er både brug for en psykiatrisk behandling af den tilgrundliggende psykiske lidelse, såvel som en misbrugsbehandling af rusmiddelproblematikken, og det skulle helst kombineres,” siger han.

Og med det vender vi tilbage til andet led af Björn Roslunds foredragstitel: Psykiatriens bedste prognose. For der er nemlig gode chancer for behandling, mener han. Både i forhold til misbruget og til den psykiske lidelse. Dermed istemmer han, at problematikken netop kan forstås i et dobbelt diagnose-perspektiv.

“Det er vigtigt, at man først får fastslået og forstået diagnosen,” forklarer Björn Roslund. “Og så skal man forstå interaktionen mellem diagnosen og misbruget”.

Og det kommer an på den rette behandling baseret på forståelse og tålmodighed for individet. Björn Roslund nævner særligt at den rette ADHD-medicinering, samt kognitiv adfærdsbehandling og særlige støttemidler og redskaber her er vigtigt.