20 års stofmisbrugsbehandling
Sådan har behandlingen af stofbrugere udviklet sig
I august 2021 gik KABS’ administrationschef Christian Scharbau på pension efter 20 års tro tjeneste i KABS’ Centerledelse. De sidste måneder inden sin fratrædelse brugte Christian til at beskrive og analysere de styringsparadigmer, som har gjort sig gældende i udviklingen af behandlingen af stofbrugere i KABS, men også i Danmark.
KABS blev dannet i Københavs Amt i 2001 og Christian tiltrådte få måneder forinden som administrationschef i KABS Centerledelse sammen med overlæge og centerchef Thomas Fuglsang.
I de følgende 20 år er der sket en voldsom udvikling på området og har Christian sammenfattet i en læseværdig rapport “20 års stofmisbrugsbehandling”, som kan downloades her på siden.
Rapporten udleveres til nye medarbejdere i KABS og har endvidere nået en bred kreds af fagfolk på området på alle niveauer kommuner, regioner og stat. Vi er glade for at kunne dele den digitale version af rapporten. Herunder får du et kort resume.
I kapitel 1 indleder med de grundlæggende overvejelser og afgrænsninger for hvad der skal beskrives og analyseres.
I kapitel 2 giver Christian først en kort beskrivelse af situationen før de daværende amter overtog ansvaret for stofmisbrugsbehandlingen fra kommunerne i 1996. Der fra begyndelsen i 1960’erne tale om et ‘vildt problem’, som blev knyttet sammen til ungdomsoprøret. I 1970’erne begynder brugen af stoffer, eller rettere ‘Ungdomsnarkomanien’, at blive genstand for stigende bekymring. Det skyldes ikke mindst, at den første redegørelse fra myndighedernes side skønnede, at der på dette tidspunkt (1972) var ca. 5.000 unge brugere af opioider. Problemet voksede op gennem 70’erne og det samme gjaldt debatten om både anvendelse af metadon i behandingen og stofmisbrugernes sammenhængende sociale problemer. I 1984 skønnes antallet af opioidafhængige at udgøre 6.-10.000 personer.
Først i 1996 overtager amterne ansvaret for stofmisbrugsbehandlingen. Kapitel 3 handler derfor om udviklingen af stofmisbrugsbehandlingen i amterne. Godt støttet af statslige initiativer gennemlever stofmisbrugsbehandlingen en kraftig udvikling. Den sundhedsfaglige behandling styrkes med blandt andet screening og vaccination for hepatitis og den lægelige behandling bliver udvidet til ikke kun at omhandle substitutionsbehandling men også forebyggende indsatser. For den sociale behandling indføres behandlingsgaranti, frit valg til behandling og krav om kvalitetsstandarder for den sociale behandling. Stofmisbrugsbehandlingen bliver i denne periode underlagt en omfattende monitorering med Sundhedsstyrelsens oprettelse af det nationale register for stofbrugere i behandling (SIB).
De amtslige behandlingscentre udvikler behandlingen og implementere de statslige initiativer men indhentes i 2004 af Strukturkommissionen og den deraf følgende kommunalreform i 2007. Derved overgik stofmisbrugsbehandingen på ny til kommunerne. KABS bliver overleveret som samlet center fra Kbh. Amt til Glostrup kommune, der siden 2007 har drevet KABS som en takstfinansieret virksomhed. Det handler det fjerde kapitel om.
Trods en voldsom reduktion af kommuner fra 271 til 98 betød kommunalreformen imidlertid at ansvaret for stofmisbrugsbehandlingen gik fra 14 amter til 98 kommuner. Ligesom tilfældet havde været det i amterne, bliver udviklingen af stofmisbrugsbehandlingens styringsparadigmer drevet fremad af statslige initiativer. Organiseringen af behandlingen udvikles med Socialstyrelsens oprettelse specialrådgivningsorganisationen VISO som kommunerne kan få hjælp fra, Tilbudsportalen etableres til at understøtte den kommunale visitation til offentlige og private behandlingstilbud og i 2008 oprettes den stofmisbrugsdatabasen som en fusion af VBGS (behandlingsgaranti monitoreringen) og DanRis. I 2011 fusioneres Stofmisbrugsdatabasen, DanRis Døgn og SIB. Men også behandlingen udvikles og allerede i 2008 lægges fundamentet til heroinbehandlingen (implementeres i 2010) i 5 kommunale behandlingsklinikker spredt over hele Danmark. Der etableres stofindtagelsesrum fra 2012, behandlingsgaranti på lægelige udredningssamtaler lovhjemles fra 2014 og anonym behandling for hash og kokain i 2015.
I kapitel 5 sammenfattes de mange faktorers betydning for KABS som behandlingscenter og understreger transformationen fra en rammestyret organisation (i amtet) til en takstfinansieret, konkurrenceudsat organisation (i kommuneland) stærkt inspireret af New Public Management.
I kapitel 6 diskuteres dels brugen af data på stofmisbrugsområdet. I de seneste 20 år er der sket en voldsom udvidelse af den datadrevne monitorering af stofmisbrugsområdet. Dette skyldes ikke mindst styringsparadigmernes massive påvirkning fra tidens trendende ledelsesperspektiv New Public Management. Behandlingen underlægges markedslignende vilkår i form af takstberegningsmodellen, konkurrenceudsættelse og borgerbetingede incitamenter såsom behandlingsgaranti og frit valg. New Public Management vinder også indpas i kvalitetssikringen i form af myndighedernes fokus på proces, struktur og resultat indikatorer. Fra statslig side træder to målindikatorer særligt frem – udskrivningsstatus og narkotikarelaterede dødsfald.
Monitoreringen viser imidlertid også at der forsat er udfordringer i den danske stofmisbrugsbehandling. Det behandles i kapitel 7. Det ene problem handler om, at de narkorelaterede dødsfald forsat ligger på et stabilt men højt niveau. Det andet problem handler om den stadig større bevidst om komorbiditet mellem stofbrug og psykisk sygdom. Begge problemer er aktuelle, men en tydelig løsning ligger ikke lige for. Derfor er det også sandsynligt, at netop dette i fremtiden kan blive de afgørende problemer, hvis løsningsmodeller kommer til at videreudvikle stofmisbrugsbehandlingen i Danmark.
Derfor skal du læse rapporten
Rapporten over de seneste 20 års udvikling af styringsparadigmerne er forsat højaktuel læsning. Rapporten viser meget tydeligt, hvordan statslige initiativer er helt centrale for udviklingen af stofmisbrugsbehandlingen og hvordan disse initiativer dels baserer sig på forskning, dels politiske enkeltsager og sidst men ikke mindst behandlingsstedernes evne til at tiltrække tværfaglige arbejdskraft til at implementere initiativerne i behandlingspraksissen.
Rapporten er aktuel fordi styringsmekanismerne forsat forventes at den største påvirkningskraft på området. Med det første skridt i den 10-årige udviklingsplan for psykiatrien, er banen skitseret for den fremtidige udvikling af stofmisbrugsbehandlingen. Her antydes det, at ansvaret for behandlingen af personer med misbrug og psykisk sygdom ønskes placeret i regionerne. Det er imidlertid ikke klart, hvordan ansvaret skal opdeles. Definitionen af dobbeltdiagnoser er uklar, og uhensigtsmæssig såfremt den vil baserer sig på diagnostiske inklusions- og eksklusionskriterier i Regionspsykiatrien.
Ved at læse og forstå, hvordan skiftende styringsparadigmer har præget udviklingen af stofmisbrugsbehandlingen, styrkes også vores evne til at identificere de trends der vil præge udviklingen af stofmisbrugsbehandlingen i fremtiden.
God læselyst.