Verdens største undersøgelse om stoffer 2018

KABS Viden og Global Drug Survey

 

START TESTEN NU

 

Global Drug Survey har i 10 år spurgt stofbrugere om udviklingen af stoffer og stofbrug i hele verden. Det har indtil nu givet en uvurderlig indsigt i:

  • Hvordan stofferne udvikler sig
  • Hvor stofferne købes
  • Hvordan stofferne bruges
  • Hvordan stofferne indtages
  • Hvor farligt stofbrugerne har oplevet stofferne

Global Drug Survey er til for brugerne, idet formålet er, at formidle hvordan man kan tage stoffer mere sikkert.

13.500 danskere var med i Global Drug Survey 2017

Sidste års undersøgelse var en kæmpe succes! Mere end 13.500 danskere valgte at dele deres erfaringer med stoffer og det gav en helt udsædvanlig værdifuld indsigt i danskernes brug af rusmidler. Vi er forsat i gang med at analysere resultater fra GDS2017, men vi har allerede skrevet en del nyheder om De første resultater, Alkohol, MDMA og Psykedelika. Problemer med alkohol har endvidere ført til, at KABS fra næste år vil tilbyde behandling for skadeligt brug af alkohol eller alkoholafhængighed. Det er der simpelthen behov for!

GLOBAL DRUG SURVEY 2018 er i gang og du kan være med

Den nye Global Drug Survey 2018 er nu i fuld gang og på verdensplan har mere end 60.000 personer delt deres erfaringer med rusmidler. Den danske indsamling starter den 27. november og slutter igen den 30. december. I år stiller vi skarpt på brugen af et stof for første gang (drug-virgins), brugen af Ketamin og dets bivirkninger, hvor hurtigt du kan skaffe stoffer, hvordan sundhedsadvarsler vil virke på flasker og dåser med alkohol og hvordan dit nærmeste netværk af stofbrugere fungerer. Vi kigger selvfølgelig også på hvilke rusmidler du har prøvet nogensinde og inden for det seneste år.

Vi håber at du vil være med til at dele dine erfaringer.

Undersøgelsen er anonym og tager typisk 15-30 minutter at gennemføre

Har du prøvet mange rusmidler, eller ønsker du at deltage i de tematiserede undersøgelser, tager surveyen længere tid, men allerøverst i surveyen kan du gemme og vende tilbage senere.

Tak fordi du vil være med.

 


Email this to someonePrint this pageShare on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Global Drug Survey 2017 – resultater findes her

Global Drug Survey 2018 – din viden om rusmidler er vigtig!