Terapeut til KABS Hvidovre

KABS Hvidovre – er et behandlingstilbud til voksne med opioid- og/eller alkoholafhængighed. Vi søger en dygtig fysioterapeut, psykomotorisk terapeut eller lign.

Vi søger pr. 1. september 2021 eller snarest herefter en dygtig og engageret fysioterapeut, psykomotorisk terapeut eller lign. som vil arbejde med behandling af voksne med opioid- og/eller alkoholafhængighed og bidrage til den fortsatte udvikling af afdelingens substitutions- og alkoholbehandlingstilbud.

KABS Hvidovre
KABS Hvidovre er et specialiseret ambulant behandlingstilbud til voksne med opioid- og/eller alkohol afhængighed. Vi har omkring 260 brugere indskrevet i behandlingen. Brugerne har komplekse psykosociale og medicinske udfordringer og får en kombineret socialfaglig og lægelig behandling. Vi er 30 engagerede kollegaer som er organiseret i tre tværfaglige teams bestående af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, læger, pædagoger og socialrådgivere. Derudover er der tilknyttet psykiater, psykologer, behandlingskoordinator og speciale sygeplejerske.

Vi arbejder med evidensbaserede metoder og udover den medicinske behandling, har vi individuelle samtaler, gruppebehandling, traumeterapi og miljøterapi.

Jobbet
Vi vægter tværfaglighed højt, og det er derfor vigtigt, at du som ene fysioterapeut i afdelingen har en god ballast i egen faglighed og kan bringe den i spil i tværfaglige sammenhænge. Indholdet i behandlingen spænder over kropsterapi, træning og genoptræning alt sammen set i misbrugsfagligt perspektiv.

Dine opgaver er blandt andet:

  • Individuelle forløb.
  • Gruppeforløb (kropsbevidsthedsgruppe, træningsgruppe, yogagruppe, gå gruppe).
  • Relationsarbejde hvor der opbygges tillid og motivation til deltagelse i de forskellige tilbud.
  • Administrativt arbejde i form af statusnotater, behandlingsplaner og kontinuerlig opfølgning i sagerne.

Vi ser gerne at du har erfaring med eller interesse for:

  • BBAT, ROK/DOK, SE (Somatic Experiencing) eller lignende kropsorienterede behandlingsmetoder
  • Psykiatrien eller andre relevante områder.
  • Behandlingsmæssigt arbejde, såsom individuelle samtaler og gruppebehandling.
  • At arbejde med psykosomatiske sammenhænge, herunder smerte- og angstproblematikker.
  • At arbejde terapeutisk med udgangspunkt i kognitiv terapi, MI, DAT eller ACT.
  • At arbejde både selvstændigt og tværfagligt.

Vi kan tilbyde dig en alsidig og selvstændigt orienteret stilling, hvor du har rig mulighed for at sætte dit eget personlige præg. Vi har fokus på at værne om det gode arbejdsmiljø, og personalet modtager regelmæssig supervision med ekstern supervisor. Vi giver en grundig en introduktion og tilbyder relevante kurser inden for MI, DAT og ACT mm.

Stillingen kan forhandles mellem 32 og 37 timer ugentligt med fleksibilitet i forhold til planlægning af ugeskema. Arbejdstiden ligger mellem 08.00 og 17.00 – der kan dog blive tale om enkelte vagter indtil til kl. 20.00. Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst og reglerne i ny løn.

Du er velkommen til at indhente yderligere oplysninger om stillingen hos souschef Maja Kristensen på tlf. 24 91 10 91.
Er stillingen noget for dig, så send en elektronisk ansøgningen via ”søg stillingen” inden søndag d. 8. august 2021 kl. 12:00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag d. 16. august efter kl. 12:00.

Brug for hjælp? Kontakt os

KABS behandlingsafdelinger er genåbnet med fokus på minimering af COVID-19 smitterisiko. På grund af de seneste anbefalinger skal alle medarbejdere i KABS benytte værnemidler i afdelingerne. Vi opfordrer også til, at du benytter mundbind når du ankommer til afdelingen og så længe du bevæger dig rundt i afdelingen. Hvis du føler dig syg med feber, tør hoste og træthed skal du blive hjemme og kontakte din afdeling i stedet. Det gælder også hvis du samtidig har hovedpine, muskelsmerter og ondt i halsen eller mister smags- og lugtesans. Under Om KABS øverst på hjemmesiden kan du finde afdelingernes telefonnumre og mailadresser. Ring eller skriv til os, så finder vi ud af hvordan vi kan hjælpe dig bedst muligt. Vi følger corona-situationen løbende og tilpasser behandlingen, hvis det bliver nødvendigt. Følg med på www.kabs.dk eller på vores facebookside KABS Behandlingscenter.

×