Sygeplejerske – KABS Stjernevang

Vil du være en del af vores tværfaglige team? Vi har brug for en sygeplejerske med interesse indenfor dobbeltdiagnosebehandling.

KABS Stjernevang søger en sygeplejerske, til en fast stilling 37 timer om ugen. Du starter hos os den 1.december 2021 eller snarest herefter.

KABS Stjernevang har 10 års erfaring med behandling af unge og voksne med et problematisk forbrug af hash og feststoffer og en psykisk sårbarhed. De sidste 3 år har vi også tilbudt integreret dobbeltdiagnose behandling til mennesker med et problematisk forbrug af alkohol.

Vi søger en sygeplejerske med erfaring, eller som er interesseret i af få erfaring, indenfor dobbeltdiagnoseområdet.
Behandlingen er organiseret i tværfaglige behandlingsteams og omfatter både individuelle og gruppebaserede tilbud. Behandlingen tager afsæt i det enkelte menneskes behov, og metodisk gør vi primært brug af kognitive værktøjer såsom DAT og ACT i kombination med MI. Det vil det være en fordel, hvis du har erfaring med mindst en af disse tilgange.
Vi er på udkig efter en kollega, der har fantasi og flair for utraditionelle løsninger. Du er klar i mælet og skriver kort og præcist om det, der er relevant. Du kan lide at arbejde tværfagligt, og du har let ved at strukturere din arbejdstid og prioritere opgaverne.
Din funktion vil bl.a. være primærbehandler for en del af teamets brugere, samt sundhedsfaglige opgaver. De sundhedsfaglige opgaver vil ofte være i relation til alkohol- og stofbehandlingen i afdelingen.
Vi kan tilbyde dig en spændende arbejdsplads med et højt fagligt niveau og godt arbejdsmiljø. Der er adgang til regelmæssig coaching og ekstern supervision samt gode muligheder for kurser og faglig opdatering.
Dine kolleger består af en afdelingsleder og 21 ansatte – pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker, psykologer, speciallæger i psykiatri, social- og sundhedsassistenter, psykoterapeuter, musikterapeut og sekretær.  Du kan se frem til et tæt tværfagligt samarbejde i et dynamisk team med specialiseret viden indenfor dobbeltdiagnoseområdet og med plads til dine ideer og initiativer.
Stillingen er normeret til 37 timer ugentligt eller mindre, hvis du ønsker det. Du må være indstillet på at arbejde 1 dag om ugen indtil kl. 20:00, da vi har længe åbent både tirsdag, onsdag og torsdag. Tiltrædelse 1. december 2021 eller efter aftale. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
Ansøgningsfristen er 20-10-2021 kl.12.00. Vi holder ansættelsessamtaler den 26-10-2021. Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos afdelingsleder Heidi Gøtze tlf. 4511 7525, eller mail heidi.gotze@glostrup.dk
I Glostrup kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes straffeattest og evt. børneattest.

Brug for hjælp? Kontakt os