Psykolog – KABS Hvidovre

Erfaren kognitiv orienteret psykolog søges til KABS Hvidovre

KABS er en virksomhed ejet af Glostrup Kommune, som tilbyder misbrugsbehandling til børn, unge og voksne. KABS Hvidovre er et behandlingstilbud til mennesker med opioid- og/eller alkoholafhængighed til voksne. Derudover huser Hvidovre afdelingen et højt specialiseret tilbud med lægeordineret heroin behandling.
KABS Hvidovre søger pr. 1. september 2021 eller snarest derefter en psykolog til misbrugsbehandling i en tværfaglig setting i en personalegruppe som er drevet af høj faglighed og engagement.
Har du erfaring med misbrugsbehandling og/eller målgruppen og kunne du tænke dig at være involveret i behandling af brugere med opioid-og eller alkoholafhængighed, så kontakt os.

KABS Hvidovre

Vi er en del af KABS og yder alkoholbehandling, konventionel substitutionsbehandling og højt specialiseret behandling med lægeordineret heroin. KABS Hvidovre er således et unikt tilbud, hvilket efterspørges og bruges af brugere fra hele Sjælland. Vi er ca. 30 medarbejdere med blandet fagligheder såsom sygeplejersker, læger, socialrådgivere, socialpædagoger, psykomotorisk terapeut samt mange flere. Dertil kommer en psykiatrisk konsulent som regelmæssigt kommer i afdelingen og udreder og behandler psykiatrisk komorbiditet. Du kommer til at indgå i et fagligt fællesskab med de øvrige psykologer i de andre afdelinger i KABS og har mulighed for at trække på dine kollegaer til sparring samt til supervision. Vi arbejder med evidensbaserede metoder med udgangspunkt i MI, DAT, KAT og afdelingens tilbud omfatter blandt andet:

  • Individuelle samtaler og gruppebehandling
  • Socialpædagogiske tilbud
  • Psykomotorisk terapi og psykologisk behandling
  • Bistand fra socialrådgivere
  • Sundhedssamtaler, fremskudt behandling af hepatitis
  • Lægelig udredning og behandling af misbrug og psykiatriske lidelser

Jobbet

Som vores nye psykolog forventes du at kunne indgå i behandlingen med individuel samtaleterapi og gruppebaseret behandling samt bidrage ind i de yderligere mangeartede opgaver og tilbud afdelingen tilbyder samt være opsøgende på brugerne i vores cafemiljø. Du forventes at kunne give kolleger sparring omkring psykologfaglige spørgsmål ved teammøder og på behandlingskonferencer. Ligesom vi meget gerne ser du bidrager til undervisning i afdelingen.

Vi ser gerne du har følgende kompetencer:

  • Autoriseret psykolog som har erfaring med at behandle borgere med et lavt funktionsniveau og gerne erfaring med at behandle borgere med en afhængighedsproblematisk og personlighedsforstyrrelse samt traumer.
  • Fagligt velfunderet med erfaring indenfor det kognitive område
  • Vil gerne arbejde tværfagligt og bidrage med psykologfaglig vinkel

Vi tilbyder:

  • Supervision tværfaglig/monofaglig
  • Gode muligheder for videreuddannelse fx PE
  • En afdeling hvor dagene aldrig er ens
  • God mulighed for udvikling og etablering af nye ideer og tiltag
  • En bred tværfaglig kollegagruppe

Har du interesse i stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afgående afdelingsleder Carsten Munkholm i uge 29 og 30 på tlf. 21 78 51 53 eller souschef Maja Kristensen (ferie uge 29-31) tlf.  24 91 10 91. Oplysninger om KABS findes på www.kabs.dk.

Er stillingen noget for dig, så send en ansøgningen inden søndag den 15. august 2021 kl. 12:00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den. 17. august 2021.
I Glostrup kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes straffeattest og evt. børneattest.

Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Brug for hjælp? Kontakt os

KABS behandlingsafdelinger er genåbnet med fokus på minimering af COVID-19 smitterisiko. På grund af de seneste anbefalinger skal alle medarbejdere i KABS benytte værnemidler i afdelingerne. Vi opfordrer også til, at du benytter mundbind når du ankommer til afdelingen og så længe du bevæger dig rundt i afdelingen. Hvis du føler dig syg med feber, tør hoste og træthed skal du blive hjemme og kontakte din afdeling i stedet. Det gælder også hvis du samtidig har hovedpine, muskelsmerter og ondt i halsen eller mister smags- og lugtesans. Under Om KABS øverst på hjemmesiden kan du finde afdelingernes telefonnumre og mailadresser. Ring eller skriv til os, så finder vi ud af hvordan vi kan hjælpe dig bedst muligt. Vi følger corona-situationen løbende og tilpasser behandlingen, hvis det bliver nødvendigt. Følg med på www.kabs.dk eller på vores facebookside KABS Behandlingscenter.

×