KABS KASA søger en erfaren og engageret socialrådgiver

Ansøgningsfrist:
20. August 2020

Brænder du for socialt udsattes rettigheder og misbrugbehandling ligesom os I KABS

KABS KASA søger en erfaren socialrådgiver, gerne med en kandidatoverbygning, til at sikre høj kvalitet og sammenhæng i misbrugsbehandlingen og for at udvikle os.

KASA søger en kollega til stillingen som kombineret behandlingskoordinator og socialrådgiver 01.10.2020 eller snarest derefter.

KABS KASA

KABS KASA er forankret under Glostrup kommune og har over 15 års erfaring i intensiv ambulant behandling af mennesker med sindslidelse og misbrug, det være sig stof og alkohol. Den dobbeltsporede behandling har hjemmel i henholdsvis Servicelovens § 101 samt Sundhedslovens §141 og §142.

Behandlingen har til formål, at sikre en helhedsorienteret indsats og tilbyde en behandling som er skræddersyet, den enkelte borgers ønsker og behov med sigte på bedring af livskvalitet og mestring af eget liv.

KASA er normeret til ca. 30 brugere, som ofte har mangeartede og komplekse problemstillinger. Behandlingen er organiseret i et tværprofessionelt team bestående af psykolog, psykiater, sygeplejersker, socialrådgiver og pædagog.

Vi har til huse i dejlige lokaler i ét plan med tilhørende lille have vis a vis Psykiatrisk Center Glostrup.

Lidt om stillingen

Vi har høje krav til kvaliteten af vores arbejde, og brænder for vores fagområde. Vi søger derfor en behandlingskoordinator, der i samarbejde med det tværprofessionelle team, kan sikre et fagligt højt niveau i behandlingen og som samtidig er aktiv medspiller i det direkte samarbejde med borgerne.

Som behandlingskoordinator er det en kerneopgave at kvalitetssikre misbrugsbehandlingen, så den stemmer overens med de nationale retningslinjer for området og de samarbejdsaftaler, vi har med kommunerne. Behandlingskoordinatorfunktionen indeholder desuden opgaver omkring administration og teamudvikling, hvor du blandt andet skal yde faglig sparring og coaching til teamet.

Misbrugsområdet er under konstant forandring og derfor er vi afhængige af at kunne udvikle behandlingen og organiseringen heraf. Som behandlingskoordinator vil du skulle bruge tid på denne opgave med vejledning fra afdelingslederen og på tværs af hele KABS.

Funktionen som socialrådgiver forudsætter, at du er velbevandret i den sociale lovgivning, herunder det specialiserede voksenområde, og har erfaring med tilgrænsende områder som eksempelvis beskæftigelse og kriminalforsorg. Det vil det være en fordel, at du har erfaring med koordinerende sagsbehandling og mødeledelse. Desuden forventer vi, at du har gode samarbejdsevner, og formår at arbejde tæt sammen med både brugerne og eksterne samarbejdspartnere.

Vi forventer at du har års erfaring som socialrådgiver og gerne suppleret med en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau. Du har en effektiv tilgang til arbejdet, er en stærk skriftlig og mundtlig kommunikator, arbejder systematisk og selvstændigt samt kan arbejde ud fra vedtagne mål og værdier.

Vi kan tilbyde dig en innovativ arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Vi sætte en ære i et godt arbejdsmiljø og kontinuerlig faglig udvikling, både i KASA, men også i organisationen KABS.

Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og reglerne i Ny Løn.

Vi holder ansættelsessamtaler 24.08.20

Ved ansættelse i Glostrup kommune indhentes straffeattest og evt. børneattest.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos afdelingsleder Anne Lentz, mobil: 23 29 21 17

Læs mere om KABS og KASA på www.kabs.dk

 

Brug for hjælp? Kontakt os